Havdrup d. 20. september 2019
Nyt i elektroniske bilag og Lønafstemning
 

Nye tiltag i elektroniske bilag.

Det er blandt andet muligt at ændre adgangskode for attesteringsmodtagere, så en mere meningsfuld og læsbar kode kan angives.

Det er også muligt at tage et billede og sende som bilag. Dette vil især være en fordel, hvis man bruger sin telefon eller en tablet til at attesterer bilag på.
Billederne du tager, bliver ikke gemt, så der optages ikke plads på enheden.

Det kan være en god ide, at oprette alle der jævnligt afleverer bonner fra butikker som attesteringsmodtagere. På den måde kan de tage et billede af bonnen og herefter sende den ind i bilagssystemet som bilag. Det er endvidere muligt at skrive en besked på bilaget f.eks. formål, babysalmesang, konfirmander mv.

Lønafstemning:

Det kan være en god ide, at lave lønafstemning på denne tid af året, for ikke at have det hele hængende i januar. Finder I mod al forventning nogle uoverensstemmelser, så er her et par mulige forklaringer:

  1. Hvis I oplever differencer i feriepenge mellem bogføring og FLØS/Skat, kan det skyldes udbetaling af særlige feriedage. Disse bogføres under ferie og ikke under løn som det burde. Det er fejlmeldt til stiftet, som vil gå videre med det.
     
  2. Hvis I får regninger fra skat, kan det være en negativ løn. Det første I bør gøre er, at kigge på udskriften eIndkomst Totaler på DAP

På denne udskrift: Kig på kolonnen Afvist, og se om der er nogle negative beløb

Med denne liste, har man en måned at begynde at lede i. Gå til den aktuelle måned (i dette tilfælde januar og juli) og udskriv eIndkomst Detaljer, her kan medarbejderen findes.

Så mangler der bare at logge på Skat.dk og få rettet indberetningen.

Du modtager denne nyhedsmail, da du er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, skal du kontakte Skovbo Data.
Send mail med kirkens navn, dit navn og den mail, du modtager nyhedsmailen på til sd@skovbodata.dk

Se nyhedsbrevet online eller udskriv nyhedsbrevet her


2020 © Skovbo Data.